18. mar
KL. 19:00

KÆPHESTE

Lasse Rimmer - Comedy

Kæpheste med Lasse Rimmer. PR-foto.

KÆPHESTE

Lasse Rimmer slipper sine “Kæpheste” løs i nyt one man show
Lasse Rimmer


Fredag 18/3 2016  20:00

Lasse Rimmer – KÆPHESTE

 

Lasse Rimmer har en hel stald fuld af kæpheste i sit hoved. Emner han brænder for. Og det er på tide de kæpheste bliver luftet og får en begejstret ridetur rundt i comedy-manegen. Det sker i hans fjerde soloshow, “Kæpheste”. Kan vi danskere hygge os uden mad i munden? Er man en dårlig forælder, hvis man helt generelt ikke er superimponeret af børn? Hvor længe skal en dyrlæge i fængsel, hvis hun stikker hele armen op i en ko… og koen nyder det?

Alle de spørgsmål, du aldrig har stillet, bliver besvaret i “Kæpheste”, plus nogle af dem du faktisk stiller. For Lasse Rimmer er en nysgerrig mand med dét, Berlingske Tidende har kaldt en “tæt på telepatisk evne til at gå i infight med publikum”. Det komiske spotlys bliver vendt mod salen, når Rimmers legesyge interesse for Danmark og danskerne drilsk prikker til publikum. Lasse Rimmer er en af Danmarks mest alsidige tv-værter og komikere. Han boltrer sig f.eks. lige hjemmevant som holdkaptajn i TV 2’s “Klipfiskerne”, som vært på TV 2 Fri’s “Krejlerkongen”, eller når han forklarer verden og hverdagen som vært for Discovery Channels “Forklaring Følger”. Som komiker tæller hans tidligere succeser bl.a de tre one man shows Nævenyttig, Komiker og Selvtilfreds, der har resulteret i masser af udsolgte shows og femstjernede anmeldelser. “Kæpheste” bliver helt sikkert ingen undtagelse.

 

220,-

Siddepladser

Sandwich kan købes i caféen.

Happy Hour i caféen efter showet.

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Lasses website