27. maj
KL. 19:00

Jagerpiloten bag visiret – Foredrag med Søren Sørensen

Tikko - Foredrag

Søren Sørensen - Jagerpiloten bag visiret. PR-foto: Tikko.

Jagerpiloten bag visiret – Foredrag med Søren Sørensen

Tikko

Mandag 27/5 2024  19:00
Jagerpiloten bag visiret
Foredrag med tidligere jagerpilot Søren Sørensen

Mød den tidligere jagerpilot Søren Sørensen og kom helt tæt på livet som F-16 pilot. Du kan se frem til et unikt indblik i jagerpiloternes benhårde træning, fascinerende fakta om F-16 flyene, fortællinger fra farlige missioner samt sjove og skræmmende historier fra cockpittet og flyhangaren. Foredraget er baseret på Sørens 20 år som eskadrillepilot, F-16 instruktør og chef for udsendte F-16 enheder.

Jagerpiloten bag visiret
Jagerpiloter udfører yderst farefulde missioner, der på et splitsekund kan få fatale konsekvenser – så forbered dig på hæsblæsende anekdoter fra militære operationer over fjendtlige territorier. Foredraget er også et unikt blik ind bag visiret på jagerpiloten, og hvad der skal til for at komme igennem nåleøjet og blive kamppilot i en F-16. Ikke mindst får du alle de sjove og skæve anekdoter fra livet som jagerpilot – for de findes også.

F-16 Fighting Falcon
I foredraget får du fascinerende fakta om det særdeles manøvredygtige og supersoniske multirolle taktiske kampfly F-16 Fighting Falcon. Du får også svar på, hvordan det er at styre et F-16, blive udsat for G-påvirkninger, og hvordan det føles at flyve over Danmark med 2 gange lydens hastighed!

Vi ses til et foredrag fyldt med fart, fakta, F-16 og tid til spørgsmål.

Om Søren Sørensen
Søren har i en lang årrække været tilknyttet Flyvestation Skrydstrup som eskadrillepilot, F-16 instruktør og som chef for forskellige afdelinger. Han har deltaget i flere internationale konflikter og været chef for udsendte F-16 enheder. Foruden sine foredrag arbejder Søren Sørensen som coach og har skrevet bogen ”SØR – Jagerpiloten bag visiret”.

Fra 299,- (+ gebyr 35,-)
Siddepladser på nummererede stolerækker

Varighed: ca. 2 timer
Arrangør: Tikko

Mere info:
https://www.tikko.dk/event/soeren_soerensen_ballerup-7843/

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Tikkos website

Søren Sørensen - Jagerpiloten bag visiret. PR-foto: Tikko.