21. mar
KL. 19:30

Ikke noget pis

DET KONGELIGE TEATER - TEMA - teater i Baltoppen

Ikke noget pis

DET KONGELIGE TEATER

Torsdag 21/3  19:30
Ikke noget pis
Holdet bag PIS er tilbage!
Forestilling fra Det kgl. Teater

En forestilling om at være mand i dag
inspireret af skuespillernes fortællinger og refleksioner.

En ny fortælling om manden og hans humør presser sig på. Hvad har manden at byde på, og hvem har brug for ham? Hvordan synes han egentlig selv, det går?

Instruktør Kamilla Wargo Brekling undersøger, hvordan det er at være mand i dag i en strittende og morsomt udleverende og ærlig forestilling, der skærer ind til benet: Hvordan går det, mand?

Det er over 15 år siden, Kamilla Wargo Brekling satte manden under lup i succesforestillingen PIS, der blev kåret til årets bedste turnéforestilling. Dengang måtte manden forholde sig til voksenlivets forpligtelser, småbørn, karriere og selvfølgelig kvinden. Han var næsten udødelig og i hvert fald uforbederlig.

Nu er de her igen i en forandret verden. Der er sket meget siden sidst. Hvor er manden nu? Har der mon sneget sig en dødsangst ind? Og hvad med selvrefleksionen?

Kamilla Wargo Brekling har skrevet en komedie, der stiller skarpt på at være mand i dag, på baggrund af skuespillernes egne fortællinger, refleksioner og oplevelser.

Medvirkende: Zaki Youssef, Rasmus Botoft, Peter Oliver Hansen, Kasper Leisner og Henrik Prip
Instruktør: Kamilla Wargo Brekling

Løssalg: 275,-
TEMA medlemspris: 220,-
Unge under 25 år: 125,-

Siddepladser på stolerækker.
Varighed: 1 time og 25 minutter uden pause.

Menu 170,-: Sæsonbuffet (serveres fra kl. 18:00).

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Det Kongelige Teaters hjemmeside

"Ikke noget pis" Det Kongelige Teater 2023