
I SIDSTE ØJEBLIK

I SIDSTE ØJEBLIK. Foto: Gudmund Thai.
I SIDSTE ØJEBLIK
Folketeatret
Mandag 3/12 19:30
I SIDSTE ØJEBLIK
Lun komedie om at blive ældre – Sjov og rørende forestilling af Folketeatret
Det gælder om at have det sjovt, så længe man kan. Eller som Piet Hein opfordrede: ’Husk at elske mens du tør det. Husk at leve mens du gør det!’. Det forsøger tre gamle veninder at holde for øje – i sidste øjeblik!
Enken Marianne, som er det dominerende centrum i bridge-aftenerne med veninderne Solvej og Anne-Louise. Som fjerdemand til kortspillet kommer den nyslåede enkemand Per og får Solvejs kinder til at gløde. En yngre mand – udsendt af kommunen – fordrejer hovedet på både Solvej og Per; og har man nået en alder hvor man er ligeglad med hvad andre tænker om én, er der lagt op til overraskende slutninger. Før det er for sent.
I Sidste Øjeblik er skrevet af den svenske forfatter og dramatiker Carin Mannheimer og komikeren Sebastian Dorset står for den danske oversættelse.
Medvirkende: Lisbet Dahl, Sonja Oppenhagen, Susanne Heinrich, Joen Bille, Søren Bang Jensen og Jeanette Binderup-Schultz.
Instruktion: Christoffer Berdal.
Løssalg: 265,-
Medlem gulv: 210,-
Medlem balkon: 185,-
Børn/unge under 25 år: 125,-
Mulighed for tilkøb af spisningsbillet fra kl. 17:30: Baconsvøbt svinemørbrad m. abrikosfyld samt kartoffeltærte og grønsager.(150,-).
Arr. Tema – teater i baltoppen.