25. feb
KL. 19:30

Hjælp, vi er gift

TEMA - teater i Baltoppen

Hjælp vi er gift- PR-foto: Det Skumle Pladeselskab.

Hjælp, vi er gift

Fredag 25/2  19:30
Hjælp, vi er gift
Parforholdet på komedie
Forestilling fra Det Skumle Pladeselskab

De to parterapeuter Anne-Lene og Torben (gift på 32. år) turnerer landet rundt med deres foredrag ”Hjælp, vi er gift!”. De tilbyder gode råd og kontant vejledning til at komme videre i samlivet, hvis det er gået lidt i stå. Desværre knager deres eget forhold og som aftenen skrider frem, stiger stressniveauet på scenen, mens ”samlivseksperterne” har mere end svært ved at leve op til deres fine ord. Alle forsøg på at skjule uenighederne for publikum falder til jorden i takt med, at skeletterne vælter ud af (ægte)skabet.
Revyforfatterne Vase og Fuglsang står bag manuskript og instruktion i samarbejde med de medvirkende. En urkomisk og satirisk forestilling om det moderne parforhold, med morsomme sange og illustrative scener.

Manuskript og instruktør: Vase og Fuglsang, Gadeberg og Svarrer
Medvirkende: Trine Gadeberg, Jan Svarrer

Varighed: 1 time og 30 min. med pause

Spisning kan tilkøbes (fra kl. 17:30): Kyllingebryst med pesto og skinke på bønner, ristede kartofler og urtesauce samt bagte tomater med mynte: 150,-

Løssalg: 275,-
Abonnent: 220,-
Under 25 år: 125,-
Der tillægges et ordregebyr på 5,- pr. købsordre.

Arr. TEMA – Teater i Baltoppen

 

Nummererede siddepladser:
Pga usikkerhed om Covid-19 situationen efter sommeren 2021 vil resultere i restriktioner om et maksimalt antal gæster i salen og gæsternes afstand mellem hinanden, har vi valgt at lægge ud med at udbyde et begrænset antal siddepladser. Vi sælger således blot siddepladser i de midterste dele af stolerækkerne. I tilfælde af at der, på arrangementsdagen, stadig er restriktioner, vil vi sprede gæsterne ud over de respektive rækker. Baltoppen LIVE vil naturligvis altid indrette os efter gældende restriktioner udstukket af myndighederne. Køb trygt billetter. Vi passer på dig!

 

OBS:
Denne forestilling er en del af TEMAs abonnementsserie i sæson 21/22. Når man har betalt abonnementsgebyret på 125,- pr. sæson – klik her for køb – kan man opnå rabat.

Medlemmer kan opnå flg. billetpriser:
220,- (siddeplads i salen og på balkonen)
125,- (unge under 25 år)
Rabatten opnås, når man køber billetter til mindst 3 af sæsonens forestillinger.

TEMAs hjemmeside: http://www.tema-baltoppen.dk

Del

Hjælp vi er gift- PR-foto: Det Skumle Pladeselskab.