26. mar
KL. 16:30

Gul Marts

Alle

Gul Marts

Erhvervsdrivende fra Ballerup og omegn / Team Rynkeby Vestegnen / Børnecancerfonden

Den 26. marts 2019 afholder erhvervsdrivende fra Ballerup og omegn en aften med det formål at støtte kritisk syge børn. Eventet afholdes i samarbejde med Team Rynkeby Vestegnen, og indtjeningen går ubeskåret til Børnecancerfonden – din støtte gør en forskel!

Ballerups erhvervsliv og Team Rynkeby Vestegnen inviterer til en forrygende aften! Vi byder velkommen til både inspirerende foredrag, den nyeste mode, gode tilbud og dejlig mad – alt sammen til fordel for Børnecancerfonden.

Borgmester Jesper Würtzen byder velkommen til en hyggelig aften og herefter holder Pernille Aalund foredrag om livet; et foredrag med enormt inspirerede og livsbekræftende input som vil give os alle en masse at tænke på bagefter. Marianne Bentzon, direktør for Børnecancerfonden, byder også ind med særlig indsigt i, hvordan Børnecancerfonden oprigtigt gør en forskel for dem der har mest behov for det – og hvordan jeres bidrag også gør en forskel!

Butik ViVi viser forårsmoden på catwalken til eventets modeshow; Selvig Organic Hair styler hår på modellerne, Betinna fra Clinique La Vie lægger make-up, og modellerne er pyntet med briller fra Louis Nielsen samt smykker fra Kim Colding Guld & Sølv & Ure og Guldhuset NH Jørgensen. Luis Nielsen står klar med skarpe tilbud, og Den Kreative Fotograf tager billeder med Rynkeaben.

Der vil være en lækker tapastallerken fra Menu Ballerup og stande, hvor du kan få en snak med de erhvervsdrivende.

Så tag dine veninder, mand, kone, kæreste under armen og kom til en hyggelig aften, hvor du også er med til at gøre en forskel for dem som behøver det aller mest. Som en ekstra gode kan du også være med i lodtrækningen om flotte præmier.

Du kan følge med på Facebookgruppen ”Gul Marts 2019” – vi glæder os til at se dig!

Arrangementet bliver afholdt kl. 17.00-20.00 i Baltoppen Live; der er kun 300 billetter – så tøv ikke – skynd dig at sikre dig en billet! Børn under 2 år er gratis.

Del