3. nov
KL. 18:30

GLASMENAGERIET

FOLKETEATRET - TEMA - teater i Baltoppen

Foto: Thomas Petri

GLASMENAGERIET

Psykologisk klassiker af Tennessee Williams
FOLKETEATRET

Medvirkende:

Karen-Lise Mynster, Jens Frederik Sætter-Lassen, Ena Spottag, Nicolai Bjørn-Andersen.

Mandag 3/11 19:30

Løssalg: 250,- / 125,- for unge under 25 år.
TEMA medlem: gulv 195,- | balkon 170,-

Spisning fra kl. 17.30: 140,- Oksetyndsteg m. grøntsager og kartoffeltærte.

Tom bor sammen med sin dominerende mor Amanda og sin skrøblige søster Laura. Faren forlof dem for mange år siden. Moren var engang en smuk kvinde med mange bejlere og en lovende fremtid. Nu lever hun med et konstant blik på fortiden og påtvinger de voksne børn sine bristede ambitioner. Med diktatorisk moderkærlighed skærer hun sig langt ind i deres sjæle. Den sarte, forkrøblede Laura forskanser sig i sin egen verden af skinnende glasfigurer. En verden, der er ved at slå revner.

Tom flygter hver aften ud i nattelivet. Efter strenge ordrer fra sin mor inviterer han en ung mand hjem til middag. Alle er tændte, klar til at få deres drømme opfyldt. Men det går ikke helt som planlagt. GLASMENAGERIET er den amerikanske dramatiker Tennessee Williams’ delvist selvbiografiske gennembrudsstykke. Et psykologisk sydstatsdrama, der udspiller sig under 1930’ernes økonomiske depression, som efterlod mange mennesker med splinter i sjælen. Et realistisk og gribende skuespil om de nærmeste relationer.

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Folketeatret