
GINMAN / EIVØR

Foto: Steen Tronsgaard
GINMAN / EIVØR
GINMAN / EIVØR
Lørdag 15/11 20:00
Løssalg: 250,- | Siddepladser.
Spisning fra kl. 17.30: 140,- Farseret kyllingebryst serveret med kartoffeltærte, champignonsauce og grøntsager.
Nordisk jazz electronica noir i spændingsfeltet mellem det syndefulde og det engleagtige.
Kontrabassisten Lennart Ginman og sangerinden Eivør Pálsdóttir har skabt eftertænksom jazz og improvisationer tilsat en knivspids David Lynch. Med sig har de et spritnyt og anmelderrost album ‘The Color Of Dark’, samt tre af landets absolut vigtige og toneangivende helt unge stortalenter trommeslageren Mads Emil Nielsen, keyboeardspilleren Simon Walsøe og guitaristen Oliver Hoiness.
Ginman / Eivør står i 2014 som et af tidens vigtigste og mest kompromisløse, cross-over projekter på den kreative del af den europæiske musikscene. Ikke alene bygger de bro mellem musikalske genrer, udtryk og stilarter, men også mellem generationer. Man kan høre et fascinerende grænseløst musikalsk møde mellem den akustiske jazz og den elektroniske musik, sammensmeltet i et stemningsfuldt og nutidigt udtryk. Den gennemgående tone i musikken er mørk, underspillet og filmisk, og ind imellem ligefrem romantisk og dramatisk. Den nordiske melankoli er en væsentlig del af den musikalske bagage, som de begge har med sig. Eivør via sin færøske baggrund og Ginman qua sin finske.