11. jan
KL. 15:00

Først nu forstår jeg intet

Folketeatret - TEMA - teater i Baltoppen

Først nu forstår jeg Intet. PR-Foto: Folketeatret.

Først nu forstår jeg intet

Folketeatret

Søndag 11/1 2026  15:00
Først nu forstår jeg intet
Folketeatret
En musikalsk intimforestilling med Pernille Højmark

”Først nu forstår jeg intet” er Pernille Højmarks stærke, ærlige og musikalske onewoman-forestilling om modgang, kampe og skelsættende livsøjeblikke. Med sin velkendte humor, sin skarpe tunge og en sårbarhed, de færreste kender hende for, beretter hun om en usædvanlig rå barndom og ungdom og om sin alsidige karriere som sanger og skuespiller.

Den selvbiografiske forestilling er dog mere end et blik ind i Pernille Højmarks liv. Den er en fortælling om et menneskes utrættelige forsøg på at finde en mening med galskaben og samtidig forlige sig med, at netop meningen og skråsikkerheden forsvinder med alderen og afløses af en erkendelse af, at ikke alt kan begribes.

”Først nu forstår jeg intet” er ufiltreret koncertteater i lille format. En hyldest til det uforståelige, kaotiske og ukontrollerbare og en opfordring til at favne og elske den, man er, når man først har fundet hende.

Forestillingen er baseret på Pernille Højmarks erindringsbog af samme navn og indeholder både kendte og nyskrevne sange.

Manuskript og medvirkende: Pernille Højmark
Kor m.m.: Stine Findsen
Keyboard, harmonika m.m.: Peter Michael Jensen

Forventet varighed: 1 time og 20 min. uden pause
Siddepladser ved caféborde.

Til denne forestilling er kaffe og kage inkluderet i billetprisen.

Løssalg: 300,-
TEMA-abonnement: 220,-
Unge under 25 år: 125,-
De oplyste billetpriser er ekskl. billetgebyr.

 

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Folketeatrets hjemmeside

Først nu forstår jeg Intet. PR-Foto: Folketeatret.