7. mar
KL. 19:30

Eks

DET KONGELIGE TEATER - TEMA - teater i Baltoppen

EKS. Pr-foto: Det Kongelige Teater.

Eks

DET KONGELIGE TEATER

Fredag 7/3 2025  19:30
Eks
Trekantsdrama om at have skabt sig et liv, man ikke vil være i.
Forestilling fra Det Kgl. Teater

På overfladen lever parret Sibylle og Daniel et perfekt, om end lidt småtrivielt familieliv med gode jobs, lækker lejlighed og to små børn.

En nat dukker Daniels ekskæreste Franziska pludseligt op. Hendes entre får ulmende frustrationer til at flamme op. Alle tre har fået knust deres hjerter ved fejlvalg i livet, og selverkendelsen er lig nul.

Hver især har de fanget sig selv i en livsfælde, og pludselig bliver hjemmet det farligste sted at være. I samfundet er der politi og retsvæsen, men i hjemmet er man ubeskyttet, og der er ingen regler.

Den anerkendte tyske dramatiker Marius von Mayenburg har gennem tre selvstændige dramaer undersøgt familiens private fængsel, hjemmet.

”Eks” er den første i trilogien. Et velskrevet, hvast kammerspil, der dissekerer middelklassens parforholdsproblemer og ulidelige lethed og lægger sig i slipstrømmen af Edward Albees ”Hvem er bange for Virginia Woolf”?

Medvirkende: Mikkel Arndt, Birgitte Hjort Sørensen og Julie Agnete Vang
Instruktion: Thomas Bendixen

 

Løssalg: 275,-
TEMA medlemspris: 220,-
Unge under 25 år: 125,-

Siddepladser på stolerækker.

 

Baltoppen LIVEs café tilbyder menu, der serveres fra kl. 18:00:
Wienerschnitzel med klassisk tilbehør: 185,-

Menuen tilbydes under køb af billet eller kan tilkøbes her: https://baltoppenlive.dk/cafe/spisning/, senest kl. 12:00 to hverdage før arrangementet.

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Det Kongelige Teaters hjemmeside

EKS. Pr-foto: Det Kongelige Teater.