7. sep
KL. 20:00

Dirigenten af Tobias Trier

Teater

Dirigenten. PR-foto.

Dirigenten af Tobias Trier

En kor-forestilling med store armbevægelser
Tobias Trier

Onsdag 7/9  20:00

Kom og syng med og oplev på egen krop, hvordan dansk kor-tradition kan holde stand mod manipulation og musikalsk folkeforførelse, når musiker og entertainer Tobias Trier præsenterer musikforestillingen DIRIGENTEN. Publikum skal være forberedt på at spille en helt særlig rolle i forestillingen.

Den talentfulde dirigent, Vitus Cornelius Gormsen, arbejder normalt kun med de største symfoniorkestre og færdes hjemmevant på alverdens bonede gulve. Hvordan er han så pludselig endt i spidsen for et amatørkor? Er dirigenten virkelig så stor en kunstner, som han selv praler af, eller er han blot en mislykket stakkel, der vil gøre hvad som helst for at få dækket sit umættelige behov for anerkendelse og rigdom?

Tag med på Vitus Cornelius Gormsens desperate færd, når han forsøger at vinde sit liv tilbage. Bliv udfordret af Tobias Triers nyskrevne tekst og syng-med-musik i en totalteaterfortælling, som har Trier selv i titelrollen, mens publikum spiller den egentlige hovedrolle som selve amatørkoret.

Forestillingen henvender sig især til mennesker som er glade for at synge.

Følg Vitus Cornelius Gormsen på www.facebook.com/VitusCorneliusgormsen

Varighed: ca. 75 minutter uden pause.

Anbefales fra 14 år.

135,-

Alle rabatter er gældende.

 

Logo-turnenetv¾rket-sort
Dirigenten præsenteres på Baltoppen LIVE i samarbejde med Turnénetværket for Voksenteater. Et netværk af danske scener, der koordinerer udbredelse af nyskabende og eksperimenterende turnéteater. Turnénetværket er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalget for Scenekunst. Se mere: www.turneteater.dk.