
Danni Nicholls (UK) med band + Julie Avaldorff – Solo

Danni Nicholls. PR-foto.
Danni Nicholls (UK) med band + Julie Avaldorff – Solo
Danni Nicholls
Lørdag 4/5 20:00
Danni Nicholls (UK) med band + Julie Avaldorff – Solo
Amerikansk roots, country og rock’n’roll
Den britiske sangerinde og sangskriver Danni Nicholls lærte amerikansk roots, country og rock’n’roll at kende, når hun som barn lyttede sig igennem sin bedstemors pladesamling. Da hun arvede en guitar og begyndte at lave sin egen musik, var det de gamle plader, der inspirerede hende. Hendes første plade, A Little Redemption (2013) og Mockingbird Lane (2015), er indspillet i Nashville sammen med produceren Chris Donohue – der blandt andre har arbejdet sammen med Emmylou Harris. Danni Nicholls optrådte på sidste års Tønder Festival sammen med blandt andre Tami Neilson og Dorthe Gerlach med Woman’s Circle.
Line-up:
Danni Nicholls: Vokal, guitar
Jakob Thomhav: Guitar, Vokal
Andreas Hatholdt: Bas
Jacob Hatholdt: Trommer
Support: Julie Avaldorff
Julie Avaldorff er en ung dansk sangerinde og sangskriver på vej ud over stepperne med sigtekornet rettet solidt mod danskernes hjerter. Med sit eget take på singer/songwriter og pop genren byder hun sit publikum ind i sit musikalske univers, hvor teksterne er inspireret af drømme, kærlighed og menneskerne tættest på hende selv. Hendes hovedfokus er den ærlige og letforståelige tekst og hun har et flair for den gode melodi, som er umulig ikke at nynne med på efter et splitsekund.
125,-
Siddepladser ved nummererede borde
Økologiske sandwiches kan købes i baren