21. mar
KL. 19:00
Carmina Burana

CARMINA BURANA

DANSK DANSETEATER - Dans
Carmina Burana

Foto: Henrik Stenberg

CARMINA BURANA

DANSK DANSETEATER

Idé & Koncept:

Tim Rushton.

Koreografi:

Alessandro Sousa Pereira & Fabio Liberti.

Musik:

Carl Orff.

Lys design:

Jacob Bjerregaard.

Medvirkende:

Danserne fra Dansk Danseteater.

LØRDAG 21/3 2015 20:00

Løssalg: 195,-  |  Varighed: 90 min. inkl. en pause.
Alle abonnementstyper er gældende 40 – 195,- Teaterbilletter.dk.

Økologisk spisning fra kl. 18.00: 95,- Bagt laksefilet serveret på hvide asparges med persillekartofler.

Danmarks førende dansekompagni gæster Ballerup med en spektakulær opsætning af det berømte korværk inspireret af middelalderen.

I 1936 skabte den tyske komponist Carl Orff sit symfoniske mesterværk ’Carmina Burana’. Værket flettede tekster fra drikke- og kærlighedsviser fra 1200-tallet skrevet af omrejsende middelalderdigtere, sammen med massive rytmer og smældende korstemmer. Han formåede genialt at revitalisere middelalderdigtenes bramfrie, men alment menneskelige temaer i et medrivende moderne kor- og orkesterværk. Han skabte dermed ét af det 20. århundredes mest populære musikværker – et værk, der selv i dag kan blæse selv den mest garvede musikkender omkuld.

Dansk Danseteaters ‘Carmina Burana’ bliver en danseforestilling bestående af to dele, hvor koreograferne – og dansere i kompagniet – brasilianske Alessandro Sousa Pereira og italienske Fabio Liberti har ladet sig inspirere af middelalderens underfundige fabler og fortællinger om sort magi, hoffets pomp og pragt og gadens skøre folk og fæ.

I Fabio Libertis koreografi møder vi messende nonner, trippende tjenestefolk og hoffet, der med hvidmalede kinder, flæsekraver og røde læber lever livet på godt og ondt. Det hele danses og formidles med et forfriskende strejf af både humor og ironi.

Alessandro Sousa Pereira har på samme vis ladet sig inspirere af middelalderlivet med et komisk twist, men i hans del udspiller dansen sig “på gårdspladsen”, hvor omstrejfende skæbner med krumme fingre og ængstelige blikke hvileløst strejfer omkring.

Alt i alt indeholder Carmina Burana som orkesterværk en række musikalske og alment menneskelige historier, der er oplagte at videreudvikle til en moderne og legesyg danseforestilling, som både hylder musikken og dansen, de gejstlige og de gale, kærligheden og de jordiske glæder!

Forestillingen er støttet af ‘Moderne Dans på Turné’.

Gratis introduktion kl. 19:00.

Gratis aftertalk efter forestillingen i Baltoppen LIVEs café.

Kunstner Hjemmeside

Besøg Dansk Danseteater