
BROKEN (UK) EKSTRA FORESTILLING

Foto: Chris Nash
BROKEN (UK) EKSTRA FORESTILLING
MOTIONHOUSE (UK)
Idé & Koncept:
Motionhouse.
Koreografi:
Kevin Finnan.
Scenografi og lys design:
Simon Dormon & Logela Multimedia.
Musik:
Sophy Smith og Tim Dickinson.
Medvirkende:
Claire Benson, Martina Bussi, Daniel Connor, Junior Cunningham, Ariadna Girones Mata og Alasdair Stewart.
Lørdag d. 25/4 2015 20:00
Løssalg: 210,-
Alle abonnementstyper er gældende 40 – 210,- Teaterbilletter.dk
Varighed: ca. 70 min. uden pause.
Økologisk spisning fra kl. 18.30: 95,- Skiver af roastbeef med porreterrine, serveret på bulgursalat og creme af friske krydderurter.
Et visuelt brag af et dansedrama om mennesket i en foranderlig verden – nu med jordskælv. Koreografen Kevin Finnan, fra det britiske kompagni Motionhouse, besøger for første gang Danmark med ’Broken’; en skamløs visuel, henrivende, delikat og gribende forestilling. Den tager publikum med på en rejse ind i jorden, som du aldrig har set det før. Ekstrem fysisk, nærmest atletisk dans, kombineret med en inddragende billedside og en sindsoprivende lydside har resulteret i en adrenalinmættet oplevelse.
’Broken’ viser dels vores forfædres liv under jorden i huler dyrkende datidens mytiske mørke. Dels det moderne menneske i sine lyse boliger af glas, stål og beton dyrkende materielle goder i et hæsblæsende tempo. Man fornemmer menneskets ambivalens overfor sin egen livsstil … indtil katastrofen rammer. Har du endnu ikke oplevet en moderne danseforestilling, får du, med ’Broken’ en gave forærende, der åbner dine sanser for fuld styrke. ’Broken’ er en oplevelse for livet – sjældent set i Danmark.
Gratis aftertalk efter forestillingen i Baltoppen LIVEs café.