29. mar
KL. 15:00

Swing-time med Bobo Moreno og Big Blue Band

Musik

Bobo Moreno. PR-foto.

Swing-time med Bobo Moreno og Big Blue Band

BIG BLUE BAND

Opdateret 21/3 aften.

Koncerten søndag d. 29. marts med Bobo Moreno og Big Blue Band er foreløbigt udsat til en senere endnu ukendt dato.

Arrangøren Big Blue Band meddeler yderligere information på et senere tidspunkt.

Se venligst http://www.bigblueband.dk

 

..

Søndag 29/3  15:00
Swing-time med Bobo Moreno og Big Blue Band

Bobo Moreno er suverænt en af Danmarks bedste og mest alsidige sangere inden for sit felt. Hans udtryksform er ganske ubesværet og ukompliceret. Han er en vaskeægte crooner, som kan kalde sig ”Kongelig hofleverandør”, idet han var en af de optrædende ved kronprinsebrylluppet. En stadig støt voksende publikumsskare hylder ham for hans smukke swingende sang og charmerende performance. En meget karismatisk sanger med sin helt egen lyd og tone. Han løfter musikken optimalt og kan få ”hele verden til at stå stille”. Bobo Moreno har optrådt til små og store koncerter som sanger, ligesom han har sunget kor for Sanne Salomonsen og optrådt i TV og været i studiet med D.A.D. Alle ting som viser Bobo Morenos helt enestående alsidighed som musiker.

Big Blue Band er dirigeret af Steen Nikolaj Hansen. Steen har trådt sine barnesko i Tivoligarden og senere spillet som basunist i DR Big Band, Tivolis Big Band og freelance i utallige sammenhænge.

Desuden vil Big Blue Band også præsentere orkestrets faste vokalister Helen Ann og Kim Zachariasen.

Der er mulighed for at købe kaffe, hjemmebag, vin, øl og vand.

180,-
Billetter kan købes i Baltoppen LIVE, hos Skjold Burne, Sct. Jacobsvej 1, Ballerup, hos orkestrets medlemmer eller ved indgangen.
Siddepladser ved caféborde.
Dørene åbnes kl. 14.00

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Big Blue Band