2. feb
KL. 19:00

7 Runer

Next Zone - Dans

7 Runer. Foto: Stuart Mcintyre

7 Runer

Break dance, ny dans og ny-cirkus inspireret af Hunger Games, besærkerkrigere og nordisk mytologi
Next Zone

 

Tirsdag 2/2 2016  20:00

Løssalg: 175,- inkl. gebyr / Unge under 25 år: 105,- inkl. gebyr

Teaterbilletter.dk: Alle abonnementstyper er gældende 40 – 165,-

Anbefales fra 8 år.

Varighed: 60 minutter uden pause

Økologisk  spisning før forestillingen 95,-: Laksetartar med kartoffelrösti og salat.

 

“7 Runer” er en rå, poetisk og dynamisk danseforestilling, der henter inspiration i nordisk mytologi, vikinger og i kultfilmen Hunger Games.

Forestillingen fusionerer break dance, ny dans og ny-cirkus og rækker fra fortiden ind i nutiden og ud i fremtiden.

7 modige, individuelle karakterer danner en klan i en verden hvor brutale, mystiske og humoristiske spil om kærlighed, magt, krig og håb udfolder sig.

Vilde bersærkerkrigere med egenskaber fra de nordiske gudinder & guder, norner der væver menneskers skæbner, mytologiske væsner som er halve mennesker i mix med drager, slanger og ørne, valkyrier og skeletkrigere befolker scenen.  Menneskekroppe flettes sammen og former mystiske runer, vikingedesigns inspireret af Bayeux tapetet, smykkekunst fra vikingetiden og hvirvlende bersærkere i krigerisk trance.

Fra kultfilmen “The Hunger Games 1” hentes inspiration i romerske gladiatorkampe, krigsreportager og videospil.

Next Zone og koreografen Lene Boel er idemager og den overordnede drivkraft bag “7 Runer”. Rex Casswell står for den ny komponerede musik og Jesper Kongshaug for scenografisk lys.

Danserne er Aritz Lopez Gomez, Bryn Roberts-Todd, Fiona Houez, Nicolas Grosclaude, Helena Wilhelmsson, Sophia Mage og Martin Karlshøj.

I forestillingen medvirker et internationalt team på 7 internationale break dansere, moderne dansere og ny cirkus artister i verdensklasse.

Koreografen Lene Boel tager oftest afsæt fra street dance eller rituel dans og caster typisk franske, spanske eller sydamerikanske dansere, der hver især er stilart- ikoner. Forestillingerne rejser verden rundt – fra Paris’ eftertragtede ’La Villette’ scene til helikopterbårne grønlandsturnéer. Next Zones seneste forestilling DREAMTIME er blevet nomineret til årets Reumert 2015.

Gratis aftertalk efter forestillingen i Baltoppen LIVEs café.

Kunstner Hjemmeside

Besøg kunstner hjemmesiden

"Kraftanstrengelser, jongleren, energisk fart og vovefuldt artisteri går forud for, at hippe vikinger går på scenen i 7 Runer. Jeg vil gerne ha' , at du som publikum sætter dig godt tilrette til denne danseforestilling. For du vil ikke tro dine egne øjne, når de syv skarpslebne artister går på scenen i et vanvittigt forrygende tempo. Det er kropslig magi lige for øjnene af dig!"

Lene Boel, Koreograf, Next Zone