
7 Runer

7 Runer. Foto: Stuart Mcintyre
7 Runer
Break dance, ny dans og ny-cirkus inspireret af Hunger Games, besærkerkrigere og nordisk mytologi
Next Zone
Onsdag 3/2 2016 16:00
Løssalg: 175,- inkl. gebyr / Unge under 25 år: 105,- inkl. gebyr
Teaterbilletter.dk: Alle abonnementstyper er gældende 40 – 165,-
Anbefales fra 8 år.
Varighed: 60 minutter uden pause.
Økologiske sandwiches kan købes i Caféen.
“7 Runer” er en rå, poetisk og dynamisk danseforestilling, der henter inspiration i nordisk mytologi, vikinger og i kultfilmen Hunger Games.
Forestillingen fusionerer break dance, ny dans og ny-cirkus og rækker fra fortiden ind i nutiden og ud i fremtiden.
7 modige, individuelle karakterer danner en klan i en verden hvor brutale, mystiske og humoristiske spil om kærlighed, magt, krig og håb udfolder sig.
Vilde bersærkerkrigere med egenskaber fra de nordiske gudinder & guder, norner der væver menneskers skæbner, mytologiske væsner som er halve mennesker i mix med drager, slanger og ørne, valkyrier og skeletkrigere befolker scenen. Menneskekroppe flettes sammen og former mystiske runer, vikingedesigns inspireret af Bayeux tapetet, smykkekunst fra vikingetiden og hvirvlende bersærkere i krigerisk trance.
Fra kultfilmen “The Hunger Games 1” hentes inspiration i romerske gladiatorkampe, krigsreportager og videospil.
Next Zone og koreografen Lene Boel er idemager og den overordnede drivkraft bag “7 Runer”. Rex Casswell står for den ny komponerede musik og Jesper Kongshaug for scenografisk lys.
Danserne er Aritz Lopez Gomez, Bryn Roberts-Todd, Fiona Houez, Nicolas Grosclaude, Helena Wilhelmsson, Sophia Mage og Martin Karlshøj.
I forestillingen medvirker et internationalt team på 7 internationale break dansere, moderne dansere og ny cirkus artister i verdensklasse.
Koreografen Lene Boel tager oftest afsæt fra street dance eller rituel dans og caster typisk franske, spanske eller sydamerikanske dansere, der hver især er stilart- ikoner. Forestillingerne rejser verden rundt – fra Paris’ eftertragtede ’La Villette’ scene til helikopterbårne grønlandsturnéer. Next Zones seneste forestilling DREAMTIME er blevet nomineret til årets Reumert 2015.
Gratis aftertalk efter forestillingen i Baltoppen LIVEs café.