9. apr
KL. 20:00
TheWhiteAlbum

THE WHITE ALBUM – Support: Norr

The White Album - Musik, Ny-folk
TheWhiteAlbum

PR foto

THE WHITE ALBUM – Support: Norr

The White Album

Torsdag 9/4 2015 20:00

Løssalg 95,- | Siddepladser ved caféborde/på balkon.

Sandwich kan købes i caféen.

Baltoppen LIVE er glade for at kunne præsentere dette meget spændende navn på den danske indie/folk scene. Grundstammen i bandet består af Frederik Vedersø, som er kendt fra The Eclectic Moniker, samt Claus Arvad og Jakob Eilsø.

‘The White Album’ udgav i september nyt album ‘The Quiet Strum’, produceret af Asger Techau fra Kashmir.

‘The White Album’ repræsenterer en genre, som i disse år er solidt voksende, og som tidligere har fostret navne som Folkeklubben og The Rumour Said Fire.

“Tre danske mænd med store hjerter, store skæg og store maver, som spiller alternativ folk-musik med et strejf af nordisk melankoli.” Således beskriver bandet ydmygt sig selv, når de bliver spurgt – et godt eksempel på trioens humoristiske gemytter og en perfekt definition af de harmonier, som gruppen så mesterligt frembringer.

Uanset om man hører deres komplicerede akustiske guitarmelodier, eller lader deres fyldige a-capella vokalstykker svæve gennem rummet, er The White Albums musik intelligent, intuitivt, gribende og til tider hjerteskærende smukt. Trioen – som tog deres navn fra det skelsættende album med The Beatles – har udviklet en mesterlig evne til at tage rå, uhæmmede følelser, og omsætte dem til smukke fortællinger om kærlighed, længsel og livet selv. ”Vi håber på at tilføje lidt mere skønhed til verden”, forklarer de. ”Vi kan ikke lade være med at skrive, synge og spille. Det er det, vi elsker.”

Bandet har opnået stor international bevågenhed. De har spillet udsolgte koncerter i bl.a. London og været udsat for massiv hype fra labels såvel som markante blogs.

 

Som support præsenteres bandet Norr.

Norr 3 vindue

Norr er et dansk band, hvor 3 unge kvinder mødes i en mørk og melankolsk varme. Livets ubarmhjertigheder fylder i det tragiske tekstunivers, skabt af autentiske hændelser, tæt forbundet til søstrene Ida og Rikkes virkelighed. Sammen med tredje medlem, Martine, bliver unikke vokalharmonier skabt og kombineret med en simpel instrumentering bestående af tromme og guitarer. Samspillet skaber intensitet og nærhed i musikken.

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg The White Album