4. nov
KL. 19:00

KIRA SKOV BAND

Musik

KIRA SKOV BAND

KONTINENTERNES MUSIK

 

ONSDAG 4/11 2015  20:00 – 22:00

90,-

Siddepladser på stolerækker i salen.

Økologisk sandwich kan købes i caféen.

 

Kira Skov har siden hun debuterede på den danske musikscene med Kira and The Kindred Spirits i 2002, etableret sig som en artist med mange facetter.

Over de senere år har hun markeret sig med udgivelser der rangerer fra hendes successfulde hyldest til Billie Holiday, hendes samarbejde med punk-legenden Peter Peter og deres projekt Persona samt The Cabin Project, hendes seneste og meget anmelderroste samarbejde med Marie Fisker.

Kira har nu igen allieret sig med John Parish (PJ Harvey, Eels, Tracy Chapman m.fl.) som har produceret to af hendes tidligere soloudgivelser “Look up ahead” og “When we were gentle” fra 2013.

Pladen modtog 6 stjerner i Politiken og en overvældende modtagelse i de øvrige danske medier og hun modtog i 2014 Statens kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Kira arbejder i øjeblikket på nye sange og tager i starten af juni til England med det samme band fra ovennævnte udgivelse. Her vil de indspille første etape i det naturskønne Wales i det legendariske Rockfield studie, igen med Paul Corkett som teknikker. (The Cure, Nick Cave And The Bad Seeds m.fl.).

Sangene ligger i naturlig forlængelse af Kiras forrige soloudspil. De er ligeledes skrevet af hende alene, suppleret af kompositioner udviklet i samarbejde med hendes mand og flereårige samarbejdspartner Nicolai Munch-Hansen. Sammen samler de trådene fra hendes forskellige musikalske eskapader og herigennem finder Kira sig selv som hun lyder idag. De nye sange bevæger sig omkring temaer som krig, kærlighed, tab og ønsket om at transcendere ind i andre bevidsthedslag og Kira har søgt inspiration hos store digtere som Walt Whitman, Charles Bukowski og Dylan Thomas.

Hendes nuværende band favner de mange musikalske facetter Kira har arbejdet med gennem de senere år. Cruisende flydere og skygger af de cinematiske og abstrakte universer fra Persona, med akustiske og blå klange fra hendes hyldest til Billie Holiday og med referencer til hendes mere klassiske sangskriver funderede tider i både Kindred Spirits og the Ghost Riders. Bandet tæller musikere som Kira har samarbejdet med i både Rock og Jazz sammenhænge og der er skåret ind til benet, med plads til Kiras vokal som det bærende centrum.

Koncerten tager afsæt i hendes kommende album, tilsat udvalgte sange fra det efterhånden omfattende bagkatalog, tilsat enkelte overraskelser.

Line up: Kira Skov (vox/gui), Nicolai Munch-Hansen (bas), Oliver Hoiness (gui), Simon Toldam (keys), Knut Finsrud (dr)

 

Mere:

http://www.kiramusic.com

http://www.youtube.com/watch?v=S7z8BioBdIw

Del