15. nov
KL. 19:30

Frøken Nitouche

Folketeatret - TEMA - teater i Baltoppen

Frk. Nitouche. Foto: Gudmund Thai.

Frøken Nitouche

Et komisk syngespil - Lone Hertz er tilbage i klosteret
Folketeatret

 

Tirsdag 15/11  19.30

Siddepladser på stolerækker

Varighed: 1 time og 55 min. inkl. pause

Løssalg: 275,- / 150,- for unge under 25 år

TEMA medlem: Gulv 225,- / Balkon 200,-

Spisning fra kl. 17:30: 150,-: Baconstegt svinemørbrad i sennepssauce med små ristede kartofler og ærtepure i tomat

 

Udødeliggjort på film i 1963 med Lone Hertz og Dirch Passer i hovedrollerne.

Stykket er en charmerende fortælling fra 1880‘ernes Frankrig, hvis temaer om dyd og lyst, tradition og frigørelse, har gjort det evigt aktuelt. Rollerne er ligeså arketypiske, som de er morsomme: Den frejdige Nitouche, den koleriske major, teaterdivaen Corinna og selvfølgelig den altid charmerende Celestin … og Floridor!

Denne elskede fortælling tager Folketeatret nu op med Karin Nordly-Holst og Pelle Emil Hebsgaard i rollerne som Nitouche og Celestin, som begge drages af teatrets flamboyante verden, der står i skarp kontrast til klosterlivets tryghed. Som klostrets dydige overhoved, priorinden, glæder Folketeatret sig over at kunne præsentere Lone Hertz – 53 år efter hendes store gennembrud.

Medvirkende: Lone Hertz, Pelle Emil Hebsgaard, Asger Reher, Trine Gadeberg, Johannes Nymark, Kristian Boland, Karin Nordly-Holst m.fl.

Instruktion: Kasper Wilton