Corona-sikkert: Livestream til skoler og børnehaver

Over 500 børn i Ballerup Kommune så d. 19. maj 2020 børneteater via livestream. For selv om teatrene som bekendt er lukket pga. COVID-19, er der fortsat aktivitet – fra hjemmekontorerne og på afstand.

Derfor kunne et projekt med livestream af børneteater til Ballerup Kommunes skoler og børnehuse løbe af stablen.

På initiativ af Kulturtjenesten i Ballerup og i samarbejde med Ballerup Bibliotekerne arrangerede Baltoppen LIVE en livestream af Teater Fantasts forestilling “Lille Frø“, efter Jakob Martins Strids børnebog. For når børn og voksne for tiden ikke kan komme i teatret, må teatret finde en sikker måde at nå ud til dem.

Over 500 af Ballerups børn så med på afstand, da livestreamen blev sendt direkte til tilmeldte klasser i folkeskolernes indskoling og børnehuse i hele kommunen.

Skuespillerne spillede til et kamera på scenen i Baltoppen LIVE, mens børnene fulgte med i corona-sikker afstand foran en skærm i klasseværelset eller på “rød stue”.

Produktionen på Baltoppen LIVE overholdt alle coronarelaterede retninglinjer udstukket af myndighederne. Og samtidig forsikrede av om at ingen små søde frøer eller andre levende dyr led overlast.

Vi var rigtig glade for samarbejdet og for at kunne sende et skud teater ud til kommunens skønne unger!

#livepåafstand
#sammenhverforsig
#covid19

Foto: Teater Fantast.

Foto: Teater Fantast.

Foto: Teater Fantast.

Foto: Teater Fantast.