5. dec
KL. 14:00

Tina Siel – Julekoncert for Ældre

Musik

Tina Siel – Julekoncert for Ældre

Tina Siel

Mandag 5/12  14:00
Tina Siel – julekoncert for ældre
Julen skal synges ind

Ældre Sagen i Ballerup arrangerer julekoncert – for ældre over 60 år – på Baltoppen LIVE med sangerinden Tine Siel.

Ældre Sagen trakterer koncertgæsterne med kaffe og konditorkage ved cafébordene.

Tina Siel er kendt for sin fløjlsbløde stemme og har en unik evne til at finde ind i sangens sjæl.

Hun vil denne eftermiddag synge julen ind. Og skabe den rette julestemning med kendte julesange og fællessang.

Tina Siel er opvokset i en musikalsk familie. Hendes forældre er guitaristen Curt Siel og sangerinden Svanhild Siel, med hvem hun allerede som barn optrådte i familiens danserestaurant i Sæby, og hun er søster til sangerinden Lene Siel.

Den landskendte sangerinde har turneret blandt andet sammen med Kandis og Bjørn & Okay, lige som hun har været på koncertturneer i Caribien, Thailand, Østrig, Norge, Sverige og på Grønland.

Hun er kendt fra tv-programmerne DR 1 Julekoncert, Dansk Poplic Service, Fællessang fra Bakken, Hit med Sangen og Musikbutikken. Hun debuterede med albummet Når kærligheden dør i 1997, der solgte 7000 eksemplarer. I 1999 udkom hendes andet album, Hvor hjerterne bor, der solgte 15.000 eksemplarer.

Hun akkompagneres af pianisten Knud Erik Thrane.

Billetter kan udelukkende købes på Ældre Sagens kontor på 1. sal i Posthuset på Ballerup Stationstorv fra den 22/11 kl. 10.00 og så længe lager haves. Der sælges kun mod kontant betaling i lige penge – pris 50 kr.

50,-
Prisen er inklusiv kaffe og kage.
Publikum skal være over 60 år.
Siddepladser ved caféborde / balkon.

Arrangør: Ældre Sagen  Ballerup: https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/ballerup

Del

Kunstner Hjemmeside

Læs mere på Wiki