17. maj
KL. 19:00

Tigerdyrskuren – om sundhed, selvværd og livsglæde – foredrag med Lisbeth Zornig Andersen

Soft Talk - Foredrag

Lisbeth Zornig Andersen. PR-foto: Soft Talk.

Tigerdyrskuren – om sundhed, selvværd og livsglæde – foredrag med Lisbeth Zornig Andersen

Soft Talk

Arrangementer er desværre aflyst. Kunder med købte billetter kontaktes af arrangøren Soft Talk ifm refusion.

Tirsdag 17/5  19:00
Tigerdyrskuren – om sundhed, selvværd og livsglæde

Foredrag med Lisbeth Zornig Andersen

Lisbeth Zornig Andersen skærer med viden og humor vej igennem sundhedsjunglens myter og forestillinger. Skal det virkelig være så svært at være sund, glad og i overskud? Eller findes der nemme og lystfyldte genveje? Hør hendes egen opskrift, som gør slank, giver god søvn og leverer livsglæde. Foredraget bygger på bestseller-bogen ’Zornigkuren’ og er opdateret med den nyeste 2021-viden.

Det kan virke uoverskueligt at ændre livsstil. Især hvis du er presset og stresset, ude af form og i mentalt underskud, mens økonomien strammer og relationerne knager. Men det behøver det ikke at være. Du kan med kost, motion og tænkning tage kontrollen over din trivsel og dit liv, så du få et liv i balance – og måske oveni købet overvinde en alvorlig livskrise, der stikker en kæmpekæp i hamsterhjulet.

Lisbeth Zornig Andersen fortæller med både alvor og humor om sine egne teknikker og tilgange, der har givet hende sundere helbred, stærkere krop, psykisk overskud og langt større livsglæde. Hun tager udgangspunkt i sin egen personlige rejse mod fysisk og mental balance efter en usund opvækst med lange skygger fra barndommen og en livskrise med en konkurs. 

Væbnet med den nyeste viden om sammenhænge mellem krop og sind kommer Lisbeth med konkrete bud på, hvordan man kan mestre livet og overvinde modgang. Hun tager dig med på sin egen rejse ind i en sundhedsjungle med påbud og forbud og formaninger og bunker af dårlig samvittighed og råd, der stritter i modsatte retninger. Efter at have læst og testet 5.000 ekspertsider, har hun fundet frem til en håndfuld gode råd, der gør det håbløse overkommeligt – og indimellem helt sjovt. Som at et glas pinot noir om dagen kan være en god idé. 

Lisbeth fortæller, hvorfor du skal begynde din rejse med at forstå dine gener, dine tarme og bakterier, hvordan anti-inflammatorisk kost virker, hvad meditation, yoga og sex kan, hvorfor god søvn er livsforlængende – og hvordan du får den. Vær forberedt på en aften med konkrete håndholdte tips og oplevede eksempler kombineret med ny forskning i en aldeles uhøjtidelig stemning. 

Foredraget er for alle – både dem, der selv kæmper med at få kontrol med livet, og dem, der støtter andre i forsøget. Foredraget er populært – over 30.000 har allerede hørt det.

235,- + gebyr
Nummererede siddepladser på stolerækker
Varighed: Ca. 2 1/2 time inklusiv en pause

Arrangør: Soft Talk

Se mere: https://softtalkkommunikation.safeticket.dk/69054/Tigerdyrskuren_-_om_sundhed_selvvaerd_og_livsglaede

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Soft Talk