20. nov
KL. 19:30

Talisk (SCO)

Musik, Skotsk & Irsk Musikscene

Talisk. PR-foto: Archie MacFarlane.

Talisk (SCO)

Talisk

Tirsdag 20/11  19:30
Talisk (SCO)

Talisk er et af skotsk folkemusiks hurtigst opstigende navne. Hæsblæsende skotsk og irsk musik fremført “fast or very fast” af tre fremragende musikere. Musikalitet, dynamik, energi og udstråling som ikke fås bedre. Startede i 2014. Vandt BBC Radio 2 Young Folk Award i 2015. Vandt i 2016 BBC Radio Scotland Young Traditional Musician of the Year. Og i 2017 erhvervede de sig titlen: Folk Band of the Year ved MG Alba Scots Trad Awards. Med concertina-virtuosen Mohsen Amini som det naturlige midtpunkt byder de på en forrygende blanding af irsk og skotsk musik, fremført med en smittende entusiasme, som få kan modstå.

Mohsen Amini er nok uden overdrivelse verdens bedste på sit valgte instrument og blev i april 2018 kåret til Musician of the Year ved BBC Radio 2 Folk Awards. Han er et naturligt fokuspunkt i bandet – også på grund af sin energi og indlevelse på scenen – men trioens dynamik kommer ligeledes fra samspillet med de andre to, hvor Hayley Keenans elegante violinspil sørger for et perfekt modspil til Mohsens “udskejelser” og Graeme Armstrongs guitarspil lægger den rytmiske bund.

Trioen har jubelbegejstret publikum på Tønder Festival de seneste to år, og har ligeledes triumferet ved andre store festivaler som Celtic Connections i Glasgow, Festival Interceltique de Lorient, Cambridge Folk Festival m.v.

Talisk udgav deres første album, Abyss, i august 2016 og et nyt album er på vej i efteråret 2018.

140,-
Siddepladser på balkon
Skotsk/Irsk Musikscene
Spisning (fra kl. 17:30): 140,- / Lammeskank på ratatouille med kartoffeltærte.

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Talisks web

"Setting scary standards"

Simon Mayo, BBC Radio 2

"The musicianship is phenomenal, the enthusiasm infectious"

Folk Radio UK

"Doubling the power of three"

The Scotsman