10. apr
KL. 15:00

Royal Danish Brass

Royal Danish Brass - Musik

Royal Danish Brass. PR-foto

Royal Danish Brass

Baltoppen LIVEs 25 års jubilæumskoncert
Royal Danish Brass

 

Søndag 10/4 2016  15:00

160,- / Siddepladser ved caféborde/på balkon.

Spisning efter koncerten: 120,- / Tapas anretning med dagens 5 lækre småretter

 

I samarbejde med Måløv Musikforening præsenterer Baltoppen LIVE klassik koncert med Royal Danish Brass.

Med 11 musikerpersonligheder kan man opleve en koncert med festlig og afvekslende musik fra fire århundreder. Med andre ord musik af William Byrd, Henrik VIII, Johann Sebastian Bach, W.A. Mozart, Johann Strauß, HubertParry, John Williams, Quincy Jones, Joseph Zawinul, Fuzzy og Bent Lorentzen.

Royal Danish Brass sætter en ære i at kunne beherske mange forskellige stilarter og genrer, og derfor veksler musikken mellem ren renæssance, gennembroderet barok, klingende klassik, rendyrket og rislende romantik – og fra vor tid, strofer som strejfer det ukendte.
De medvirkende musikere fordeler sig på fire trompetister, en hornist, fire basunister, en tubaist og en slagtøjsspiller.

Ensemblet blev grundlagt i 1977 som en kvartet af messingblæsere fra Det Kongelige Kapel og én af pionererne fra dengang, basunisten Keld Jørgensen, er stadig aktiv både som musiker, arrangør og manager, og det er også ham, ensemblets absolutte senior, som præsenterer og kommenterer eftermiddagens program.

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Royal Danish Brass' hjemmeside

Royal Danish Brass. PR-foto

Royal Danish Brass. PR-foto