Nye tider
Nye Tider. PR-foto: Teater 2.
Nye tider
Teater 2
Søndag 14/9 2025 19:30
Nye tider
Teater 2, Teater Next og NørregadeTeatret
En komedie om lysten til at blive skilt efter 50 års ægteskab – hvis man da kan få lov af de voksne børn.
Ægteparret Nina og Bent kender hinanden til hudløshed. De er netop flyttet i seniorbolig, da Nina meddeler, at hun vil skilles. Bent tager det med ro, for han har allerede fundet en ny passion i sit liv. Parrets voksne sønner er dog bestyrtede, for betyder det, at hele deres barndom har været bygget på en løgn om det perfekte ægteskab?
Spørgsmålet om hvad kærlighed er bringes i spil, men ingen har svarene. Heller ikke sønnernes kærester, der mere eller mindre frivilligt blandes ind i samlivets krise.
Den amerikanske dramatiker Bess Wohls underholdende, Tony Award-nominerede komedie “Grand Horizons” fra 2021 er i Henrik Lykkegaards oversættelse blevet til ”Nye tider”. En tankevækkende komedie om kærligheds- og livskriser, skildret med ærlighed, humor og håb: Det er aldrig for sent at prøve at få det bedste ud af livet.
Medvirkende: Waage Sandø, Pia Jondal, Ann Hjort, Christian Bergman, Anne Blomsgård, Adam Schmidt
Instruktion: Waage Sandø og Kasper Wilton
Forventet varighed: 2 timer inkl. pause
Siddepladser på stolerækker.
Løssalg: 300,-
TEMA-abonnement: 220,-
Unge under 25 år: 125,-
De oplyste billetpriser er ekskl. billetgebyr.
Menu i Baltoppen LIVEs café (serveres fra kl. 18:00): Sæsonbuffet. 190,-
Menu skal forudbestilles kl. 12:00 senest 3 hverdage før forestillingen og kan købes samtidig med, du køber billetter eller efterkøbes her: https://baltoppenlive.dk/cafe/spisning
Arrangør: TEMA – teater i Baltoppen


