11. maj
KL. 19:30

Kieran Goss og Annie Kinsella (IE)

Musik, Skotsk & Irsk Musikscene

Kieran Goss og Annie Kinsella (IE)

Kieran Goss

Koncerten er desværre aflyst pga den europæiske situation omkring Corona. Den irske duo kan ikke realisere den planlagte Europaturné på en sikkerhedsmæssig, logistisk og økonomisk forsvarlig måde. 

Gæster med købte balkonbilletter vil snarest blive kontaktet med henblik på at få refunderet billetværdien for koncerten og evt. spisning samt evt. forkøbte cafévarer.

Årskortholdere i Skotsk/Irsk Musikscene vil blive kontaktet snarest om situationen samt om refundering af evt. spisningsbilletter samt evt. forkøbte cafévarer.

Tirsdag 11/5  19:30
Kieran Goss og Annie Kinsella (IE)
‘OH, THE STARLINGS’ 

Kieran Goss er en moderne singer-songwriter fra det vestlige Irland, født ind i en musikalsk familie.

Som jurastuderende i Belfast spillede han i klubber og fortsatte bl.a. som sangskriver for bl.a. Mary Black, sideløbende med at han virkede som gademusikant i Tyskland, Frankrig og New York.

Han har indspillet utallige albums og er hyldet som én af Irlands store sangskrivere og har vundet mange hjerter verden over.

Hans optrædener er legendariske og bærer den dialog med publikum han som ung opøvede på gaden.

Kieran vil optræde solo i den første del af koncerten. I andet sæt inviterer han sangeren Annie Kinsella med på scenen.

Med sig har det nye album “Oh, the Starlings”, som er blevet godt modtaget af anmeldere og publikum.

“Individually, they are both gifted singers but when they sing together, magic happens… the harmonies, the chemistry… just sublime.”
– Time Out Magazine –

140,-
Siddepladser på balkon
Skotsk/Irsk Musikscene
Spisning (fra kl. 17:30): 140,- / Baconsvøbt svinemørbrad med abrikosfyld serveret med persillekartofler og grøntsager.


OBS:

Denne koncert er en del af  ’Skotsk & Irsk Musikscene’, der præsenterer 10 keltiske folkemusikkoncerter i sæsonen fra september til maj – på tirsdage ca. én gang om måneden. Årskortbillet á 550,- for sæson 2020/2021 kan købes online på Billetten.

Salsbaren er lukket – køb dine drikkevarer på forhånd:

Når du køber billet til koncerten får du mulighed for at bestille/købe cafévarer under billetkøbsprocessen.

Har du allerede købt billet(ter) skal du købe dine cafévarer her: https://baltoppenlive.dk/#select/90535/76.

Har du købt billetter til andre end dig selv, så køb også cafévarer til dit selskab. På den måde kan vi matche dit navn, pladsnummer og cafévarekøbet finder vej til dig og dit evt. selskab.

Køb disse cafévarer senest tirsdag 11/5 kl. 10:00.


Vedr. COVID-19 og billetkøb:

Baltoppen LIVE følger myndighedernes retningslinjer for kulturinstitutioner, og det er derfor trygt og sundhedsmæssigt forsvarligt at besøge os.

Grupper, der i forvejen har ”tæt kontakt”, kan sidde ved sammenhængende sæder.

Enkeltpersoner eller grupper, der ikke har ”tæt kontakt” med andre, kommer til at sidde med én plads ledig på hver side af den eller de pladser, der købes.

Når du køber billetter, skal du derfor købe billetter til de personer i din gruppe, der kan sidde tæt sammen, i ét køb.

Køber du også billetter på vegne af andre, som du, eller dem du må sidde tæt sammen med, ikke kan sidde tæt sammen med – bedes du købe disse billetter i et andet køb.

Vi tager forbehold for, at vi ikke kan garantere de eksakte nummererede siddepladser, der fremgår af de købte billetter. Det kan blive nødvendigt at omplacere publikum efter myndighedernes aktuelle forskrifter. Hvis det bliver aktuelt, vil de berørte publikummer modtage en mail om dette. Bemærk: Mails kan kun sendes til billetkøbere, der har oplyst e-mail.

Vi glæder os til at se dig og dine kulturoplevelsesbekendte på Baltoppen LIVE!

Se mere om hvordan vi passer på dig her. 

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Kieran Goss' web