17. mar
16. sep (2021)
KL. 21:30

Christian Fuhlendorff – Det Sjovt

Comedy

Christian Fuhlendorff - Det Sjovt. PR.foto: All Things Live Denmark.

Christian Fuhlendorff – Det Sjovt

CHRISTIAN FUHLENDORFF

Showet er desværre blevet udsat på grund af myndighedernes nedlukning forårsaget af det høje smittetryk og er blevet flyttet til torsdag 16/9, 2021 kl. 21:30.

Gæster med købte billetter kontaktes snarest direkte på mail med tilbud om refundering af billetværdien.

Evt. købte cafévarer refunderes snarest.

Christian Fuhlendorff skriver:
“Jeg regner ikke med at denne lille hilsen kommer helt bag på jer, men på grund af Corona skal vi rykke nogle forestillinger af Det Sjovt, men så fik jeg så til gengæld muligheden for at sende jer denne lille video: https://youtu.be/vm5m0g6lRMM.

 

Onsdag 17/3   21:30
Christian Fuhlendorff – Det Sjovt

Mit nye show hedder “Det sjovt!”. Fordi det er det, det er – Sjovt! Den røde tråd er klippet over og budskab og den påklistrede moral er droppet, for at få plads til endnu mere sjov. Mellem os, det er faktisk meget lettere at finde på en rød tråd og alt det der pjat, end det er at skrive en god joke. Det er derfor så mange af os gør det – og anmelderne lader ikke til at opdage noget. Men ikke denne gang!

Lad os ikke bruge så meget spalteplads på, hvem jeg er. Jeg har lavet tv, radio og podcast, men det er nok som stand-up komiker, de fleste kender mig, eller burde kende mig. Det er i hvert fald her, jeg føler mig mest hjemme. Og hvis du ikke ved, hvem jeg er, hvad er så chancen for, at du gider gå ind og se det her show alligevel? Plakaten ligner jo for fanden en komedie fra 90’erne. Hvilket det ikke er – Jeg synes bare, det er sjovt!

Hver aften skal være unik. Jeg kommer ikke bare til at stå og lire et manus af, for så kan I sgu lige så godt vente til showet kommer på tv. Selvfølgelig er jeg velforberedt, har gennemøvet materialet og har ikke gjort brug af tekstforfattere. Jeg vil bare gerne tilbage til udgangspunktet – én person og én mikrofon – gribe aftenen og bare smadre salen! Nul revy-sange, nul udklædning og ingen kæmpe scenografi. Og for guds skyld ingen for-producerede tv-klip! Jeg vil tilbage til det, der gjorde, at jeg forelskede mig i genren for 20 år siden.

Hvad kan jeg ellers fortælle om showet? Altså, jeg er jo kendt for at være personlig og hudløs ærlig, selvom jeg selvfølgelig krydrer det med lidt Fuhlendorff. Alt jeg siger om min kone, er til gengæld 100 procent rigtigt. Folk må sgu også godt blive lidt stødt. Os, der kan lide at blive skubbet lidt til, skal også ha’ komik, og tro mig, der bliver lavet nok af alt det andet, der ikke skubber til en skid. På den anden side skal det heller ikke være sådan noget holdnings-komik, hvor folk sidder og klapper, fordi de bliver bekræftet i deres ihhh så korrekte meninger. Prøv og hør, jeg er fra Amager og har en lunken 10. klasses eksamen – hvad fanden ved jeg om noget? For mig er verden én stor joke og jeg vælger at grine af den for at overleve, for hvis jeg skulle tage det hele seriøst, så kunne jeg lige så godt skyde hovedet af mig selv. Pis, det lød næsten som et budskab! “Ikke at have et budskab, er også et budskab”. Fuck off!

275,-
Nummererede siddepladser på stolerækker.
Fotografering- lyd- og videooptagelser er ikke tilladt.
Info: christianfuhlendorff.dk

 

Salsbaren er lukket – køb dine drikkevarer på forhånd:

Når du køber billet til koncerten får du mulighed for at bestille/købe cafévarer under billetkøbsprocessen.

Har du allerede købt billet(ter) skal du købe dine cafévarer her:
https://baltoppenlive.dk/#select/90535/48

Har du købt billetter til andre end dig selv, så køb også cafévarer til dit selskab. På den måde kan vi matche dit navn, pladsnummer og cafévarekøbet finder vej til dig og dit evt. selskab.

Køb disse cafévarer senest onsdag d. 17/3 kl. 10:00.

 

Vedr. COVID-19 og billetkøb:
Baltoppen LIVE følger myndighedernes retningslinjer for kulturinstitutioner, og det er derfor trygt og sundhedsmæssigt forsvarligt at besøge os.

Grupper, der i forvejen har ”tæt kontakt”, kan sidde ved sammenhængende sæder.

Enkeltpersoner eller grupper, der ikke har ”tæt kontakt” med andre, kommer til at sidde med én plads ledig på hver side af den eller de pladser, der købes.

Når du køber billetter, skal du derfor købe billetter til de personer i din gruppe, der kan sidde tæt sammen, i ét køb.

Køber du også billetter på vegne af andre, som du, eller dem du må sidde tæt sammen med, ikke kan sidde tæt sammen med – bedes du købe disse billetter i et andet køb.

Vi tager forbehold for, at vi ikke kan garantere de eksakte nummererede siddepladser, der fremgår af de købte billetter. Det kan blive nødvendigt at omplacere publikum efter myndighedernes aktuelle forskrifter. Hvis det bliver aktuelt, vil de berørte publikummer modtage en mail om dette. Bemærk: Mails kan kun sendes til billetkøbere, der har oplyst e-mail.

Vi glæder os til at se dig og dine kulturoplevelsesbekendte på Baltoppen LIVE!

Se mere om hvordan vi passer på dig her. 

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg christian Fuhlendorff