12. nov
KL. 19:00

NOAH

NOAH - Musik

NOAH. Foto Michael Falgren

NOAH

Pop når ’Det’ Okay’
NOAH

 

Torsdag 12/11 2015 20:00

Entré: 160,- i døren og forsalg

Siddepladser ved caféborde

Varighed: ca. 75 min. uden pause

Der kan købes sandwich i baren

Barpriser: Fra 20,- lille fadøl / 10,- sodavand

Bpromoter

 

I 2013 slog NOAH deres navn fast, med hit på hit fra debut- og gennembrudsalbummet.

Som lynet fra en skyfri himmel, bragede duoen NOAH ind på den danske musikscene med hits som ’Alt Er Forbi’, ’Over Byen’ og ’Det’ Okay’. Og det må siges at være gået mere end okay, for Troels Gustavsen og Lasse Dyrholm, der med deres stærke popsange, har ramt en nerve i danskerne.

NOAH er garant for dansksproget pop fra allerøverste hylde og med deres velkendte, nordiske tone af melankoli, har duoens singler gjort deres indtog på de danske radiostationer og streamingtjenester. Mere end 20 millioner streams er det blevet til, dobbeltplatinsingler på stribe, udsolgte koncerter landet over og på dansk radio markerede NOAH sig tilmed, som det andet mest spillede act i hele 2013.

Med seneste single ’Før Vi Falder’ fra deres kommende album meldte duoen sig klar med ny lyd, og klar til at tage et nyt skridt i karrieren. Om sangen fortæller Troels Gustavsen:

“Sangen handler om, at stå helt ude på kanten og være bange for at fejle og miste alt man har. Den tid der er, før alting ender, og man må give slip på hinanden. Det er mødet med kærligheden der kommer og går, ham eller hende man pludselig møder en sen nat inde i byen, og hvor man nogle gange ønsker sig at tiden kunne stå stille, før tingene når at ændre sig. Blive for altid i et øjeblik.”

Lasse Dyrholm fortsætter: “Men ’Før Vi Falder’ er også en skildring af vores egen musikalske rejse de sidste to år og vejen frem til netop denne sang. For os har det også handlet om modet til at tro på os selv og aldrig give op.”

NOAH tager både deres hits, den nye single samt endnu flere nye sange med til Baltoppen LIVE… og det store band!

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg NOAH