19. nov
KL. 19:30

VoiceZone med vokalgruppen BASIX

Musik

PR-foto: VoiceZone

VoiceZone med vokalgruppen BASIX

BASIX

Lørdag 19/11  19.30
VoiceZone med vokalgruppen BASIX

I 2006 startede et anderledes rytmisk kor i Ballerup, og navnet blev VoiceZone. Tiden flyver og nu er det allerede 10 år siden, og  det skal fejres med en jubilæumskoncert.

VoiceZone består af 20 erfarne sangere, som vil det nyeste indenfor rytmiske ørehængere såvel danske som udenlandske. VoiceZones musikalske grundlag bygger på fornyelse, kvalitet og sangglæde, så publikum kan se frem til en aften med forrygende musik, hvor VoiceZone vil synge en sprudlende vifte af nyere pop-numre fortolket i samarbejde med korets musikalske leder Anders Ørsager. VoiceZone lover at have flere nye og spændende arrangementer med denne aften.

For nu virkelig at markere at 10 år er noget særligt, har VoiceZone inviteret vokalgruppen BASIX med på scenen. Med hele 7 international CARA-Awards i bagagen placerer BASIX sig som en af de absolutte sværvægtere indenfor vokalmusikken. De 6 mænd synger sig direkte ind i hjertet på publikum med et imponerende, vellydende og varieret repertoire, hvor egne kompositioner går hånd i hånd med innovative udgaver af nogle af tidens mest gedigne sange.
BASIX får naturligvis lov at synge egne numre i en selvstændig afdeling, men mon ikke de 2 ambitiøse grupper har lidt overraskende kræs med til øregangene i form af musikalsk underholdning i topklasse?

Kom derfor og vær med til at fejre VoiceZones jubilæum, og nyd denne aften, hvor vokalmusikken virkelig bliver præsenteret med forførende, festlig og farverig musik

 

170,-

Nummererede siddepladser

Varighed ca. 2½ time inkl. pause

Se mere på www.voicezone.dk og www.basix.dk

Kunstner Hjemmeside

Besøg Basix